Tastum SØ
Tastum Sø var et af Jyllands største ferskvandssøer på 750 hektar – næsten dobbelt så stor som Flyndersø. En gåtur rundt om søen ville være omkring 11 km. Den var oprindelig en vig til Skivefjord, men blev med tiden indkapslet som sø. Området langs søen rummer flere forhistoriske spor, særligt i den sydlige del, hvilket kan indikere, at der har været bopladser, og at søen har været en stor fødekilde før i tiden. Tastum Sø blev igennem tiden beskrevet som fiskerigt, og bugnede af liv med skaller, brasen og ål, samt de ørreder der fandt vej igennem bækken fra Skive fjord og har uomtvisteligt beriget området med biodiversitet og fugleliv.
TEGNINGEN TIL VENSTRE ER DET ENESTE BILLEDLIGGØRELSE AF TASTUM SØ (SKIVE BYHISTORISKE ARKIV).
Da Danmark mistede Sønderjylland og Slesvig i 1864, blev landbrugsarealet reduceret kraftigt. Det udløste en ny tilgang, der bedst kan forklares med citatet; ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” (H. P. Holst). Danmark havde brug for at finde mere landbrugsjord. Løsningen blev blandt andet tørlægning af søer rundt om i Danmark inkl. Tastum sø. Da de første planer om tørlægningen af søen blev fremlagt, var der stor skepsis fra lokalsamfundet. I 1869-72 påbegyndte man dræning af arealet, hvor det i første omgang kun var dyrkning af græs på arealet grundet den våde jord, hvor anvendelsen af dyndsko var en nødvendighed. Først under anden verdenskrig (1941-48) med statsstøtte kunne en mere effektiv dræning af søen iværksættes, hvor arealet sidenhen er blevet anvendt til kommercielt landbrug.
Søen var frem til 2007 delt mellem Skive og Fjends kommune, men blev efter kommunalreformen delt mellem det nuværende Skive og Viborg kommune. Tastum Sø var en meget lavbundet sø med en gennemsnits dybe på lidt over 1 meter, arealet udgør det der i dag kaldes lavbundsjord.
Kommunegrænsen ses til højre.
